companydata.dkcompanydata.dk

Regnskabsklasse

Regnskabsklassen (A, B, C eller D) er årsregnskabslovens inddeling af virksomheder efter størrelse og type. Klassen afgør, hvilke krav der stilles til årsrapportens indhold, jo højere klasse, desto flere oplysninger.

Tallene bag begrebet

Kilde: companydata.dk, CVR og regnskaber, opdateret 28. oktober 2026

Klasse A omfatter de mindste, typisk personligt ejede virksomheder uden pligt til at aflægge årsrapport efter loven. Klasse B er små selskaber, langt størstedelen af danske ApS'er, med lempelige krav, herunder muligheden for at vise bruttofortjeneste i stedet for omsætning. Klasse C dækker mellemstore og store virksomheder med krav om bl.a. ledelsesberetning og pengestrømsopgørelse, og klasse D er børsnoterede og statslige selskaber med de skrappeste krav.

Indplaceringen afgøres af tre størrelseskriterier: balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal ansatte. Overskrides to af tre grænser i to regnskabsår i træk, rykker virksomheden klasse.

Derfor varierer datakvaliteten
Når du sammenligner regnskaber, er det vigtigt at vide, at en klasse B-virksomhed lovligt viser langt mindre end en klasse C-virksomhed, manglende omsætning er ikke det samme som manglende aktivitet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke regnskabsklasser findes der?

A til D. A er personligt ejede virksomheder uden indsendelsespligt, B er små selskaber, C er mellemstore og store, og D er børsnoterede og statslige aktieselskaber.

Hvad bestemmer, hvilken klasse et selskab er i?

Størrelsen målt på balancesum, nettoomsætning og antal ansatte. Grænserne står i årsregnskabsloven, og to af de tre skal overskrides i to regnskabsår i træk, før klassen skifter.

Hvorfor betyder regnskabsklassen noget?

Den bestemmer, hvor meget der skal oplyses. Klasse B må slå omsætning og direkte omkostninger sammen til bruttofortjeneste, og det er derfor de fleste danske regnskaber ikke viser omsætningen.